Fremhæv din virksomhed med en professionel profilside
Mange kunder researcher virksomheder, før de køber et produkt eller en tjeneste. Derfor er en personlig profilside en vigtig ressource, du kan bruge til at opbygge tillid til potentielle kunder. Ved at investere tid og energi i at opdatere og optimere din profilside, kan du sikre dig en stærk position på 3byggetilbud Match og tiltrække flere kunder.
Skab et godt førstehåndsindtryk
At få en stærk personlig profilside kan kræve lidt tid, men det er i den grad en investering, der betaler sig. Din profilside bliver nemlig set af alle kunder, der modtager et svar fra dig på en opgave. En professionel og informativ profilside kan derfor være forskellen mellem at vinde eller miste en opgave. Jo bedre din profilside fremstår, desto større er sandsynligheden for, at potentielle kunder vælger netop dig.
Log ind og opdater din profilside
Sådan opbygger du en stærk profilside
Med en komplet profilside, som er informativ og giver et klart billede af din virksomhed, vil en potentiel kunde få et godt indtryk af din virksomhed, allerede inden I er i kontakt. Her er en guide til, hvad din profilside bør indeholde, og hvordan du kan optimere den.
1. Lav en beskrivelse af virksomheden
Beskrivelsen under "Om os" er det første, dine kunder ser, når de besøger din profil – og dermed din mulighed for at fange en potentiel kundes opmærksomhed og gøre et godt indtryk.
Brug dette afsnit til at fremhæve det, der gør din virksomhed unik, og hvorfor kunderne skal vælge netop dig. Skab tryghed ved at beskrive din erfaring, ekspertise og de resultater, du har opnået gennem tidligere projekter. Det er en fordel at dele konkrete eksempler på, hvor virksomhedens kompetencer ligger. Det giver nemlig kunden bedre forudsætninger for at få et billede af, hvad de kan forvente – og ekspertise og erfaring er altid med til at opbygge en tillid fra start af.
2. Kontaktmuligheder på profilsiden
For at gøre det nemt for potentielle kunder at komme i kontakt med dig og din virksomhed, kan du via din profilside sikre, at der er flere kontaktmuligheder tilgængelige direkte fra profilen. Disse muligheder gør, at kunderne nemt kan komme i direkte kontakt med virksomheden.
Bliv ringet op af virksomhed
- Giver kunder mulighed for at efterlade deres telefonnummer, så du kan ringe tilbage på et tidspunkt, der passer dig.
Send besked
- Kunderne har mulighed for at skrive en direkte e-mail til din virksomhed, så du kan besvare deres spørgsmål hurtigt.
Bed om tilbud
- Her kan kunder anmode om et tilbud på en opgave direkte fra din profil (Lanceres primo 2025).
3. Fremhæv dine evalueringer
Bedømmelser af tidligere udførte projekter er en af de vigtigste parametre, kunder undersøger, når de skal vælge en leverandør. Sørg derfor for at bede om evalueringer, når du har færdiggjort et projekt. Jo flere positive bedømmelser af dit arbejde du får, desto højere bliver din synlighed og desto større en troværdighed opnår du. Opnår du desuden et tilstrækkeligt antal gode evalueringer, kan du blive markeret som en "Toprangeret" virksomhed, hvilket vil hjælpe dig med at tiltrække endnu flere opgaver.
4. Vis de seneste opgaver du har udført
Det er også muligt at fremhæve ”Seneste opgaver udført på 3byggetilbud Match” på din profilside. På den måde kan du fremhæve, hvilken type projekter du tidligere har udført – og altså har erfaring med. Jo flere opgaver du har afsluttet med succes via 3byggetilbud Match, desto mere tillid skaber du hos nye kunder.
5. Tilføj billeder
Det er en god idé at præsentere dine tidligere projekter med billeder. Under album er det muligt at uploade billeder af dine afsluttede projekter, så kunder kan se resultatet af arbejdet. Visning af før- og efterbilleder eller projekter du har udført kan hjælpe kunder med at visualisere, hvad du kan tilbyde. Jo flere billeder af flotte projekter du har udført, desto bedre indtryk får kunderne også at din virksomhed.
6.Introducer virksomhedens medarbejdere
Kunder vil gerne vide, hvem de kommer til at arbejde sammen med på deres projekt. Ved at lade kunderne møde dit team kan de få et indtryk af virksomheden. Dette kan du gøre ved at inkludere billeder og beskrivelser af dine ansatte – for eksempel hvad deres titel er, samt et profilbillede. Det gør virksomheden mere personlig, og giver kunderne mulighed for at kontakte den person, der har været i dialog med dem, eller den, der har været på besøg.
7. Tilføj links til sociale medier og hjemmeside
Hvis din virksomhed har en hjemmeside eller profiler på sociale medier, bør du linke til dem fra din profilside. Det giver kunderne mulighed for at udforske dit arbejde yderligere og få et endnu bedre indtryk af dine tjenester. Aktive links øger også din synlighed online og kan hjælpe med at tiltrække flere opgaver
Publiceret 09. nov. 2023, 13:44
Opdateret 27. nov. 2024, 13:35