Skal du bruge tilbud på en facaderenovering?

Hvad er husets facade?

Husets facade er det yderste lag af ydervæggen og det, der giver huset dets udseende. Facaden har også andre funktioner end at fremstå præsentabel. Facaden skal beskytte ydervæggens andre lag mod sol, regn, temperaturvisninger og vind.

Facader der er beklædt med træbrædder eller fibercementplader, beskytter kun huset mod sol, regn og temperatursvingninger. Her kræves det fx et lag vindtæt pap under beklædningen for at beskytte mod vind. Hvis man derimod har facader af mursten og gasbetonblokke, beskyttes huset mod både sol, regn, temperatursvingninger og vind.

Hvad indeholder en facaderenovering?

Omfugning af boligen kræver en murer og det foregår ved, at mørtlen mellem murstenene – selve fugen – skrabes ud. Herefter lægges en ny fuge, hvor mureren bruger samme type mørtel som den oprindeligt anvendte. Det er vigtigt, at mørtlen matcher, da forskelle kan påvirke holdbarheden.

Hvis der f.eks. er brugt juramørtel mellem murstenene, kan der ikke efterfuges med strandmørtel – og omvendt. I forbindelse med omfugningen kan du overveje at ændre fugetypen. Ofte anvendes en skrabefuge, hvor fugen flugter med murstenenes overflade. Et alternativ er en vandfaldsfuge, hvor fugen skråner ud fra den underliggende mursten, hvilket gør det nemmere for vand at løbe af.

Mureren kan også lave dekorative fuger med runde eller kantede profiler, eller du kan vælge at få hele facaden pudset op i forbindelse med omfugningen.

En pudset facade består typisk af mursten eller gasbeton med et lag puds yderst. Pudsen kan være indfarvet eller have fået et lag kalk eller maling. De fleste mure af mursten/tegl kan pudses, men pudsen binder bedst på de røde hånd- eller blødstrøgne sten, der har en ru overflade.

Før man kan påføre ny puds, skal muren være helt ren og fri for fedt, mos og alger. Du kan rengøre muren ved at bruge en grundrens, der er beregnet til murværk. Der er ingen lovkrav, der forhindrer dig i at pudse dit hus selv, men det er en opgave, der kræver både viden om det korrekte blandingsforhold af mørtlen og om, hvordan arbejdet udføres korrekt.

Vandskuring er en facaderenoveringsmetode, hvor et lag mørtel påføres murværket og derefter delvist fjernes igen. Selvom det kan virke som en tidskrævende proces, skaber det en flot finish, hvor mursten og fuger dækkes, men murværkets struktur forbliver synlig.

Tidligere blev vandskuring traditionelt udført ved at bruge en våd mursten til at fjerne overskydende mørtel, men i dag anvendes flere forskellige teknikker og værktøjer for at opnå lignende resultater. Moderne metoder inkluderer vandskuring med en våd mursten, filtsning med et filtsebræt, sækkeskuring med en eller berapning med en våd hvidtekost. Selvom disse teknikker alle kan give et smukt resultat, varierer de i deres udtryk og overfladestruktur.

Udover at forbedre udseendet kan vandskuring også beskytte facaden mod vind og vejr, især når det er udført og vedligeholdt korrekt. Det ekstra lag mørtel fungerer som en beskyttende barriere mod fugt, der ellers kan trænge ind i murværket og forårsage skader.

Filtsning foretages ved, at et mørtellag påføres muren i et så tyndt et lag som muligt, og overskydende mørtel fjernes med et stålbræt eller en murske.

Hvis en bygnings facade trænger til renovering, er filtsning en af flere metoder, der kan anvendes. Filtsning tilhører kategorien tyndpudsning, ligesom vandskuring, sækkeskuring, svumning og berapning. Selvom teknikkerne ligner hinanden, har hver af dem deres egne unikke kendetegn.

Hvem laver facaderenovering?

Facaderenoveringer udføres ofte af murere, der har en særlig kunnen med hele entreprisen, reparation og oppudsning af facaden. Mureren vil hertil hyre samarbejdspartnere til sandblæsning og en maler, hvis facaderenoveringen skal afsluttes med en maling af facaden.

Derfor er det vigtigt at vedligeholde facaden

Facaden er den del af din bolig, der er udsat for slid fra vind og vejr. Både sollys, regn, sne, frost, blæst og andre belastninger, facaden udsættes for, gør at den med tiden både bliver slidt, falmet og beskadiget at se på.

Facadens levetid

Nogle facadematerialer, som f.eks. mursten, kan holde i flere hundrede år uden væsentlige synlige ændringer, bortset fra at snavs kan sætte sig på stenene og forårsage en let farveændring – en naturlig følge af ældning.

For træfacader afhænger levetiden i høj grad af vedligeholdelsen. Træfacader, der vedligeholdes korrekt, kan holde i cirka 100 år, mens en facades manglende vedligeholdelse vil resultere i hurtigere forfald og et nedslidt udseende.

Facader af gasbeton er kendt for deres lange levetid. Mange facader lavet af gasbetonblokke fra 1950'erne og 1970'erne fremstår stadig som nye, hvis de kalkes regelmæssigt.

Facader af fibercementplader har en levetid på 45-50 år, muligvis mere, men de er ikke velegnede til at blive malet eller slebet. Hvis din fibercementfacade har brug for en opfriskning eller vedligeholdelse, skal pladerne derfor udskiftes helt.

Hvad koster en facaderenovering?

Prisen på udvendig facaderenovering varierer og afhænger af flere faktorer. Nogle murere tager en timepris, mens andre udarbejder et tilbud på arbejdet. De primære faktorer, der påvirker prisen, er arbejdets omfang, karakter og kompleksitet. Derudover er der naturligvis udstyr, materialevalg, brugen af maskiner og værktøj, antallet af arbejdstimer, samt kørsel.

Timeprisen for en murer varierer normalt mellem 600-900 kr. Ved større projekter vil timeprisen ofte være lavere end for mindre projekter, da der kan være faste udgifter, som ikke er påvirket af projektets størrelse.

Det er en god idé at indhente tilbud fra flere, og få diskuteret opgavens omfang og indhold, for at få det helt perfekte tilbud der passer til dig

Hvilke typer facader findes der?

Når en facade skal renoveres, kan det være svært at finde materialer, der passer helt præcis i farve og patina. De mest almindelige husfacader er lavet af materialer som mursten, træ, gasbetonblokke eller fibercementplader, men der findes også andre materialer, f.eks. skærmtegl, skifer og metal.

Traditionelle facader bygget af mursten kan holde i flere hundrede år, hvis de er opført korrekt. Derudover kræver en murstensfacade minimal vedligeholdelse.

Det der karakteriserer en facade af mursten er, at der ikke er nogen form for overfladebehandling som fx puds. Omkring 95 procent af danskernes enfamiliehuse har en murstensfacade. Normalt er mursten gule og røde. De kaldes også for tegl og består af ler, der er brændt i en ovn. I dag fås mursten i et stort udvalg af farver, og kan i nogle tilfælde også fås i andre mål end standardmålet.

Med tiden kan en murstensfacade pudses op, hvis man på et senere tidspunkt vil givet huset et andet udtryk.

At opføre et hus med træfacade er forholdsvis billigt. Dog kræver træ regelmæssig og grundig vedligeholdelse, da det ellers kan blive angrebet af råd og svamp.

Flere vælger en træfacade for at gå efter et mindre traditionelt udtryk. Der findes mange forskellige muligheder, når det kommer til træfacader, såsom vandrette facadebrædder, lodrette trælameller eller firkantede træspån.

Træfacaden kan enten være malet, modificeret med f.eks. trykimprægnering eller varmebehandling, eller den kan efterlades rå og modtagelig for naturlig patinering over tid.

Fibercementplader kræver næsten ingen vedligeholdelse og fås i et bredt udvalg af former og farver. I kombination med andre materialer kan de skabe smukke og interessante kontraster samt visuelle effekter.

Facader af fibercementplader kombineres ofte med træ eller mursten, hvor fibercement bidrager til at skabe kontraster og visuelle effekter i samspil med andre materialer.

Fibercement fås både som plader og brædder og fremstilles af en blanding af cement, kalk, vand og fibre. Fibrene, der typisk består af plast- og cellulosefibre, gør materialet stærkere og mere fleksibelt, hvilket forhindrer revner, når det udsættes for vejrpåvirkninger som vind, varme, kulde samt fysiske belastninger som slag og stød.

Gasbetonblokke er relativt billige, lette at arbejde med og har en god isoleringsevne. I dag er facader af gasbetonblokke typisk pudsede, i modsætning til tidligere, hvor de ofte blev efterladt rå med deres hvide overflade.

Gasbeton har inden for dansk arkitektur fået et comeback, da de nye typer blokke lever op til nutidens isoleringskrav og er nemme at arbejde med. Har du gamle gasbetonvægge, som er dårligt isoleret, kan man med fordel efterisolere udvendigt.