Sådan finder du klip-frie opgaver, filtre og skabeloner
3byggetilbud Match har en række funktioner, der gør det nemt for dig som håndværker - her kan du både spare tid og konkretisere dine ønsker og behov. Læs med her og bliv guidet gennem vigtig viden om klipfrie opgaver, filtre og standardsvar, som gør det muligt for dig at udnytte platformens fulde potentiale.

Hvor finder man klip-frie opgaver?
Når du er logget ind på 3byggetilbud Match, kommer du ind forsiden som viser de nyeste opgaver først. Her vil forskellige kategorier komme frem - tryk blot på ’klip-fri’ for at komme videre.
Klip-fri betyder, at bygherre har indsendt en opgave til Match, hvor du som håndværker har mulighed for at henvende dig til bygherre uden at benytte dine eksisterende klip. Opgaver bliver klipfrie på 3byggetilbud Match, hvis bygherrens opgave ikke har fået en henvendelse inden for 48 timer. Som håndværker med et samarbejde med 3byggetilbud Match kan du henvende dig til så mange klip-frie opgaver, du ønsker.
Hvordan laver man et filter og gemmer?

På startsiden kan du trykke på ’Filtrér’, herefter får du vist en række felter, hvor du kan afkrydse de arbejdstyper og områder, der er relevante for dig.

Du kan dermed skræddersy dit filter til dine yndlingsopgaver og områder. Når de ønskede arbejdstyper og områder er markeret, gemmer man filteret og giver det en titel – det kan eksempelvis være ’Flisearbejde’ - hvis der kun ønskes opgaver inden for dette område. Du kan sammensætte så mange filtrer du ønsker inden for arbejdstyper og områder og give det præcis den titel du synes passer bedst.

Når man gemmer filteret, vil det vises på startsiden, når du logger ind.
Hvordan laver jeg en skabelonbesked og hvad skal der stå i den?
En skabelonbesked er et forslag til en fyldestgørende tekst, du som håndværkere kan sende til bygherre, når du ønsker at give tilbud på en opgave.
Når du logger ind på 3byggetilbud Match, vil du på forsiden se alle de tilgængelige opgaver. Klik på den opgave, du ønsker at henvende dig til, og brug skabelonbeskeden til at give et klart og professionelt tilbud.

Når du har klikket på opgaven, vil du i hjørnet af tekstboksen se en lille firkant med tre prikker, som du klikker på.

Når du åbner skabelonbeskeden, vises et tekstudkast . For at ændre i standardteksten, trykker du på ’Rediger’, og når teksten er færdig, trykker du på ’Gem’ og derefter ’Indsæt i’.

Du kan trykke på ’Ny skabelon’ og tilføje alle de skabeloner, du ønsker. Det er også muligt at tilpasse skabelonbeskeden, så den passer til den enkelte opgave og til den måde, du som håndværker ønsker at håndtere opgaven på.

Det er en god idé at skrive en skabelonbesked, der indeholder en indbydende tekst om, hvorfor du ønsker at varetage opgaven. Du kan fortælle om din erfaring inden for branchen og eventuelt inkludere et tilbud på opgaven. Det er også en fordel at tilføje dine kontaktoplysninger, herunder navn, telefonnummer, firmanavn og e-mail.
Vil du være en virksomhed på 3byggetilbud Match?
Få nye kunder og attraktive opgaver

Udgivet 19. sep. 2025, 13:39
Opdateret 23. okt. 2025, 11:28