Hvordan kvalitetssikres virksomheder på 3byggetilbud Match?

Når en ny virksomhed ønsker at blive en del af 3byggetilbud Match, stiller vi en række krav og betingelser for, at de kan blive en del af platformen.

Startguide

Baggrundstjek inden oprettelse

Hos 3byggetilbud Match går vi op i at sikre os , at de virksomheder, der giver tilbud på opgaver og er en del af vores service, er kvalificerede og professionelle.


Inden en virksomhed kan blive en del af netværket hos 3byggetilbud Match tjekker vi blandt andet op på virksomhedens baggrundsoplysninger, økonomiske oplysninger og medlemskab i de nødvendige registre. 


Du kan se, hvilke autorisationer, som virksomheden har på deres profilside.


Kig efter disse ikoner:


Inden en virksomhed får adgang til 3byggetilbud Match tjekker vi følgende:

  • Vi tjekker, om virksomheden har et dansk registreret CVR-nummer.
  • Vi undersøger, om virksomheden er registreret i momsregisteret.
  • Vi undersøger, om der er noget unormalt i selskabsregisteret på virksomheden, og om virksomheden er i økonomisk fornuftig stand.
  • Vil firmaet give tilbud på opgaver inden for brancherne VVS, el og kloak, så tjekker vi også op på, om firmaet har den påkrævede autorisation.

Løbende opdatering

Vores system opdaterer løbende og registrerer, om der er noget uregelmæssigt i selskabsforholdene eller om der sker ændringer.


Ligeledes har vi vores eget feedbacksystem, som vi benytter til løbende at holde øje med, om virksomhederne leverer et godt stykke arbejde.


Alle, der har indsendt en opgave til 3byggetilbud Match og har valgt en virksomhed til at udføre opgaven, bliver også bedt om at bedømme virksomheden og lave en anmeldelse, der bliver vist på virksomhedens profilside.

Publiceret 12. okt. 2023, 12:33

Opdateret 09. jan. 2024, 11:01