Startguide

Direkte opgaver: Nu er det muligt for kunder at indhente tilbud fra din virksomhed

Med direkte opgaver kan kunderne tage direkte kontakt til din virksomhed via din profilside. Når en kunde indsender en opgave direkte via din profil, konkurrerer du ikke med andre virksomheder, du bruger ingen klip ved at svare - og du kan stadig modtage anmeldelser.

Direkte opgaver: Nu er det muligt for kunder at indhente tilbud fra din virksomhed

Sådan fungerer direkte opgaver hos 3byggetilbud Match

  • En kunde besøger din profil og indsender en opgave direkte til dig.
  • Vi kvalitetssikrer opgaven og sender den videre til dig.
  • Du får besked på e-mail – og når du logger ind på 3byggetilbud Match, finder du opgaven under 'Direkte opgaver' og 'Nye opgaver’.

Få flere direkte opgaver med en profilside

Du modtager direkte opgaver, når en kunde besøger din profil og indsender en opgave direkte til dig. Derfor kan en god og indbydende profilside skaffe dig flere opgaver.

Du har mulighed for at tilføje en personlig beskrivelse af din virksomhed, og er du medlem af garantiordninger eller er autoriseret – eller har du taget billeder af færdige projekter, kan det og også vises på profilen. Det øger chancen for, at kunder vælger netop din virksomhed til deres næste opgave.

De direkte opgaver verificeres af 3byggetilbud Match

Alle opgaver, der kommer ind via 3byggetilbud Match verificeres af vores serviceafdeling. Det gælder også direkte opgaver. Når vi har gennemgået og bekræftet, at der er tale om en reel opgave, sender vi den videre til din virksomhed.

Herefter vil du modtage en notifikation på e-mail, og opgaven vil være tilgængelig under "Direkte opgaver" og "Nye opgaver", når du logger ind på 3byggetilbud Match.

Du bruger ikke klip ved at svare på en direkte opgave

Når du modtager en direkte opgave, har kunden allerede valgt din virksomhed.

Opgaven er sendt til kun dig, og du bruger derfor ikke klip for at svare.

Det eneste du skal gøre for at sikre, at opgaven bliver din, er at svare inden for 48 timer.

Hvis du ikke kan varetage opgaven, eller svarer du ikke inden for tidsfristen, vil kunden blive tilbudt at indsende opgaven via 3byggetilbud Matchs almindelige tjeneste. Her får flere virksomheder mulighed for at byde ind, og det vil koste klip.

Læs mere om her, hvordan du giver en god kundeopfølgning.


Du får også feedback på direkte opgaver.

Gode anmeldelser spiller en vigtig rolle på 3byggetilbud Match. Det hjælper virksomheder med at vise deres tidligere arbejde frem og gør det nemmere for kunder at vælge den rette samarbejdspartner til deres projekt.

(Alle anmeldelser på 3byggetilbud Match kontrolleres manuelt af kundeservice for at undgå snyd og falske anmeldelser.)

Publiceret 22. apr. 2025, 08:12

Opdateret 22. apr. 2025, 08:55